Man-Tor 9:00 - 17:00 • Fre 9:00 - 16:00 • Søn 12:00 - 14:00

77 34 85 74

NETJURISTERNES 10 GODE RÅD TIL BOLIGKØBERE

1. RÅDGIVER
Husk at ejendomsmægleren er “sælgers mand”, derfor bør du altid benytte dig af din egen rådgiver, f.eks en jurist eller boligadvokat. Kun på denne måde kan du sikre dig at alle aspekter af handlen bliver grundigt undersøgt af en kvalificeret og uafhængig part.

2. FORBEHOLD
Underskriv ALTID med et forbehold i købsaftalen, således at du kan komme ud af handlen uden yderligere omkostninger. Dette forbehold er angivet med en frist i købsaftalens pkt. 16.

3. FORTRYDELSESRET
Det er ved lov vedtaget, at købere af fast ejendom kan fortryde handlen inden 6 hver­­­­dage, imod at betale 1% af købesummen. HUSK at fortrydelsesfristen ikke erstatter et forbehold, og omvendt.

4. BYGNINGSSAGKYNDIG
Tag din egen bygningssagkyndige med ud at besigtige ejendommen, selvom der foreligger en tilstandsrapport. På den måde kan du hurtigt danne dig et over­­­blik over omfanget af ekstra udgifter i forbindelse med købet og dermed undgå ubehagelige overraskelser.

5. FORHÅNDSGODKENDELSE
Selvom man har en forhåndsgodkendelse eller et købsbevis fra banken, er det altid det sikreste at undersøge hvorvidt dette stadig gælder inden man skriver under på købsaftalen.

6. SAMEJEOVERENSKOMST
Hvis i er to om at købe, og ikke er gift, så husk at få lavet en samejeoverenskomst. Denne regulerer jeres indbyrdes retsstilling i forhold til køb af bolig, såfremt i bliver uvenner eller ønsker at gå fra hinanden på et senere tidspunkt.

7. EJERSKIFTEFORSIKRING
Som køber kan du blive præsenteret for et tilbud om ejerskifteforsikring fra sælger. HUSK at det i nogle tilfælde godt kan betale sig at få et tilbud fra et andet selskab, da der kan være forskelle i dækningen. Dette ændrer ikke ved det forhold at sælger stadig skal betale halvdelen af præmien, med udgangspunkt i det af sælger fremlagte tilbud.

8. INTERESSETILKENDEGIVELSE
Såfremt du ønsker at afgive et bud på en ejendom, er det som udgangspunkt bindende. Vi anbefaler derfor at man afleverer en “interessetilkendegivelse” til sælger eller dennes rådgiver, betinget af at der udarbejdes en købsaftale der kan godkendes af købers rådgiver.

9. DIGITAL SIGNATUR
Fra den 8. september 2009 indførtes der digital tinglysning i Danmark. De dokumenter der skal tinglyses i forbindelse med en ejendomshandel eller lånesag, skal derfor i fremtiden tinglyses digitalt. Vi anbefaler derfor at man opretter en digital signatur, hvis man da ikke allerede har fået én via NemID.

10. HASTVÆRK ER LASTVÆRK
Husk at hastværk er lastværk og at ejendomsmarkedet op og nedture har bevirket at købere kan opleve et større pres fra mæglernes side. Tænk dig grundigt om og sørg for ikke at lade dig presse til at skrive under, selvom du får at vide “at der står flere på spring”.

Nyhed om netjuristerne

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Phasellus a dui tempus, volutpat quam elementum, sollicitudin libero. Nunc ac dignissim erat. In turpis enim, posuere nec velit in, blandit rutrum urna. Vestibulum ultricies imperdiet augue, ut mattis quam elementum eu. Integer sit amet ipsum non turpis blandit finibus et vel tortor. Integer placerat augue ut lectus finibus tincidunt. Aliquam in risus quis felis aliquet eleifend. Aliquam erat volutpat. Vivamus finibus odio sed consequat ornare. Phasellus vulputate lacus sit amet viverra ultrices. Nunc lacinia feugiat dui, at laoreet enim dapibus at. Integer volutpat tincidunt quam, ut ultricies enim commodo nec.

Kontakt os

Netjuristerne - Hollandsvej 38 - 2800 Kgs. Lyngby
kontakt@netjuristerne.dk - 77 34 85 74

Kontakt os

Netjuristerne
Hollandsvej 38
2800 Kgs. Lyngby
kontakt@netjuristerne.dk
77 34 85 74